LEKTIEPOLITIK

På Birkerød Privatskole giver vi eleverne lektier for gennem hele skoleforløbet.

Dette gøres, fordi vi ønsker at styrke indøvelsen af færdigheder, som bliver til paratviden.

Desuden mener vi, at arbejdet med en lektie giver mulighed for - i fred og ro - at fordybe sig i et stofområde samt at fremme og styrke opmærksomheden på læringsprocessen.

Gennem arbejdet med lektier opnår eleverne desuden et fælles udgangspunkt for det videre arbejde, når de mødes i klassen.