BIRKERØD PRIVATSKOLES ANTIMOBBESTRATEGI

Målsætning:

På Birkerød Privatskole lægger vi vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor faglighed, trivsel og det sociale liv har høj prioritet.

Birkerød Privatskole accepterer ikke mobning, og der arbejdes aktivt på at skabe et miljø på skolen, der forebygger og mindsker antallet af børn, der udsættes for mobning. I den forbindelse er samarbejdet med forældrene helt essentielt, og derfor vil klassens forældre altid få besked, hvis mobning er en realitet. Forældrenes involvering er helt nødvendig for, at vi kan få stoppet mobning, da de kender deres barn bedst.

Mål:

  • •Skolen skal være et sted, hvor alle børn og voksne er glade for at komme
  • •Ansatte medvirker til at styrke hvert enkelt barns selvværd
  • •Skolens elever og forældre kender forskel på drilleri, konflikt og mobning
  • •”Stop til mob” anvendes i relevante situationer

Tegn på en skole i trivsel:

  • •De forebyggende indsatser mindsker konflikter, drillerier og mobning
  • •Børn, forældre og personale handler konstruktivt og positivt fremadrettet i konflikter
  • •Skole og hjem samarbejder
  • •Vi taler ordentligt og respektfuldt til hinanden
  • •Vi hjælper hinanden, og alle er ansvarlige for at bidrage til en god og tryg stemning
  • •Alle med gang på skolen er ansvarlige for, at her er rart at være
  • •Børnene lærer og udvikler sig fagligt som socialt

I praksis betyder det:

  • •Børnene får oplevelser af rummelige fællesskaber
  • •De voksne omkring børnene reagerer med en relevant og hurtig indsats, hvis et barn oplever sig mobbet eller ekskluderet
  • •Vi gør os umage for at handle konstruktivt i alle typer af konflikter


  • •Der sættes hurtigt ind, hvis et barn eller en gruppe ikke trives

Hvad forstår vi ved trivsel?

  • •Når barnet er glad for at komme i skole og udvikler sig og viser tegn på glæde, nysgerrighed og velbefindende
  • •At barnet ved, at de har en voksen, de kan gå til
  • •At barnet føler sig tryg i fællesskabet
  • •At vi taler ordentligt til hinanden
  • •At barnet har lyst til at lære
  • •At barnet udviser overskud, handlekraft og kan rumme forskellighed

Hvad forstår vi ved konflikt?

Vi ser konflikter som en naturlig del af livet og af de sociale relationer og rammer, som vi indgår i. En konflikt er også en uenighed, der bliver løst uden, at vi bliver uvenner.

Hvad forstår vi ved drilleri?

Vi ser drilleri som noget, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk enkeltstående handlinger, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet.

Drilleri kan have mange karakterer. I en tryg atmosfære med gensidig tillid kan drilleri være en del af fællesskab, hvis man med lune driller en ven og begge parter er indforstået. Det vigtige er dog at være opmærksom på, om modtageren opfatter det som rart og hyggeligt. Drilleri kan være hårdt overfor en person, der ikke føler sig som en del af fællesskabet, eller hvis kontakten ikke bærer præg af gensidig tillid.

Hvad forstår vi ved mobning?

Vi ser på mobning som en gruppes/individs systematiske forfølgelse eller udelukkelse over længere tid af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Der findes flere typer af mobning: Fysisk mobning, verbal mobning, social mobning og digital mobning. Digital mobning er mobning, som foregår via de digitale medier på nettet eller via mobiltelefoner. Ofte underbygger den digitale mobning den mobning, der finder sted i ”den fysiske verden”. Mobning kan have alvorlige konsekvenser helt op i voksenlivet for den, det går ud over, og derfor ser vi på mobning med stor alvor.

Det er ligeså tale om ”mobning”, hvis man deler billeder af andre uden deres samtykke.

Mobningen kan både ske offentligt eller i det skjulte. Det kan være svært at stoppe den digitale mobning, da mulighederne for at kopiere eller dele det krænkende materiale går hurtigt og er svær at følge. Mobning ad denne vej skal betragtes med samme alvor som mobning i virkelighedens verden, da den ikke stopper, når man befinder sig i sit hjem eller andre ”trygge” steder. Digital mobning kan finde sted alle steder og på alle tider af døgnet.

Mobning vedrører hele gruppen. Den voksne i skolen er i samarbejde med forældrene ansvarlige for trivslen og for at komme mobning til livs.

Hvorfor opstår mobning i grupper?

Børns behov for at være en del af et fællesskab kan være så stort, at også velfungerende børn tit tilsidesætter deres empati (dvs. deres veludviklede evne til leve sig ind i andres følelser) for at overleve socialt, hvis deres angst for at ryge ud af gruppen er stor.

Faktorer, der kan påvirke en gruppes tolerancegrad kan være: Klassens historik, angst for eksklusion fra gruppen, lærerskift, elevflow, personaleattituder, forældreattituder, kultur- og samfundsværdier, mv.

Det er aldrig givet på forhånd, hvem der bliver mobbet.

Forebyggende trivselsindsats

Birkerød privatskole arbejder på at finde hvert enkelt barns og hver enkelt gruppes positive ressourcer og på at fremme disse. Vi fokuserer til stadighed på at gøre mere af alt det gode, der definerer den enkelte og gruppen.

Vi taler ikke om "onde børn eller voksne", men gerne om "ondartede mønstre" og usunde fællesskaber. Vi kigger efter muligheder, inddrager alle aktører og inspirerer til fælles ejerskab i forbindelse med både forebyggende tiltag og tilstande, der er gået i hårdknude. Det er vigtigt, at forældregruppen i den enkelte klasse vedtager fælles regler om private arrangementer, som fremmer børnefællesskabet, legegrupper, fælles fødselsdage mm.

Til det arbejde har vi:

  • •AKT-team (adfærd, kontakt og trivsel)
  • •Akt-indsatser i klasserne herunder ”Fri for mobberi” og ”TrivNu”
  • •Trivselsundersøgelse for den enkelte klasse
  • •Jeg-er-med-reglen= i indskolingen må man altid være med i en leg
  • •Skilsmissegrupper
  • •Et tværfagligt team, som tager konkrete situationer op til drøftelse og giver bud på tiltag
  • •En mobilfri skole, SFO og klub
  • •Trivselsårshjul for indskolingen (mellemtrin og udskoling under udarbejdelse)
  • •Et tæt samarbejde mellem klasselærere og primære pædagoger i indskolingen
  • •Traditioner, der samler børnene på tværs af klasser
  • •Lejrskoler i 2., 4., 6. og 9.klasse
  • •Nattergaletur i 0. klasse (overnatning på skolen)
  • •Legepatrulje i skolegården
  • •Venskabsklasser
  • •Stillerum – et tilbud til dem, som har brug for et mindre miljø i den store pause
  • •Undervisning i digital dannelse
  • • Lille og stort elevråd

Trivselstilbud:

Fri for mobberi:

”Fri for Mobberi” er et forebyggende antimobbeprogram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det konkret målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.

Fri for Mobberi er baseret på et fællesskabsorienteret mobbesyn og er baseret på værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod. Fri for Mobberi har dokumenteret positiv effekt.
På Birkerød Privatskole har mindst to fagpersoner deltaget i det obligatoriske grundkursus. Vores AKT pædagog, Lena, kommer rundt i samtlige indskolingsklasser med Fri for mobberi-programmet, hvor børnene undervises og inddrages.

TRIV NU: Er en digital og interaktiv læremiddel, som er delt i 3 forløb, og som primært henvender sig til udskolingen. Triv nu har fokus på:

-Kend og genkend styrkerne

-Find topstyrker

-Træn topstyrker

Som lærer kan man booke tid med AKT pædagogerne: Christina og Pernille, som kan komme i klasserne og afvikle et Triv nu forløb.

Hvordan inddrager vi forældrene?

Et forebyggende trivselsarbejde involverer også forældrene i en klasse. Vi arbejder med et velfungerende kontaktnet mellem forældre, skole, SFO og klub. Det er også en del af skolens kultur, at forældre kan henvende sig til hinanden, hvis børn mistrives, og føler det naturligt at informere klasselæreren.

Forældrenes rolle er vigtig, og vi opfordrer derfor altid til at:

  • •Støtte egne børn i at lave legeaftaler på kryds og tværs i klassen
  • •Tale positivt om egne børns legekammerater, deres forældre og fagvoksne
  • •Støtte egne børn i at forsvare/hjælpe/trøste kammerater, der ikke kan forsvare sig selv
  • •Indføre og respektere en social fødselsdagspolitik i klassen
  • •Lytte og støtte den forælder, der fortæller om sit barns udfordringer
  • •Prioritere socialt samvær i klassen, planlægge fælles begivenheder for alle
  • •Være gode rollemodeller – både i tale og handling
  • •Holde fokus på, at alle bidrager til dynamikken i klassen, også i forældregruppen
  • •Give plads til forskellighed
  • •Forholde sig positivt til læreres og pædagogers indsatser
  • •Vide, at der findes mere end én sandhed og være nysgerrige på andres perspektiv
  • •Tage kontakt til lærere/pædagoger ved tvivl og bekymringer. De voksne på skolen ser og hører ikke alt
  • •Kortfattede mails til lærere/pædagoger. Aftal hellere en samtale eller ring op/bed om en samtale
  • •Vi opfordrer til, at forældrene involverer sig i barnets digitale liv ogstiller spørgsmål til de sider der besøges, hvem der kommunikeres med, og hvordan man holder en god tone. Man kan som forældre søge gode råd, bl.a. hos Børns Vilkår, hvis man vil vide mere om digital mobning, og hvordan man hjælper sit barn.


Hvis mobning er en realitet

Der iværksættes en gennemtænkt og gennemarbejdet ”Stop til mob” strategi, som medtænker alle aktører (børn, forældre og fagligt personale på skolen) og som kan være medvirkende til at forandre elevernes positioner i forhold til hinanden og skubbe klassens fællesskab og relationer i en ny retning.

Alle har et ansvar for at skride ind, hvis de bliver opmærksomme på mobning.

At mobbe er at overtræde skolens retningslinjer og antimobbestrategi, og derfor vil deltagelse i mobning af enhver art kunne medføre sanktioner fra skolen. Når en medarbejder får en henvendelse om en/skal slettes mulig mobning, skal medarbejderen straks kontakte skoleledelsen, som herefter har ansvaret for, at der udarbejdes en handlingsplan indenfor 10 arbejdsdage. Midlertidige foranstaltninger igangsættes. Det kan fx være:

  • Indkaldelse af de involverede parter til en opklarende samtale for at sikre, at sagen belyses grundigt(alle berørte elever og deres forældre)
  • Individuelle samtaler med klassens elever for at få et overblik over positioneringer, sociale mønstre, sprog mm.
  • Udarbejdelse af handleplan med klassens team og ledelse
  • Evaluering og evt. nye indsatser

Endvidere kan:

•En trivselsundersøgelse iværksættes (skolen har abonnement på Klassetrivsel.dk)

  • •Der evalueres løbende på indsatserne i klassen med alle de involverede parter
  • •Evt. afholdelse af et nyt forældremøde
  • •Aftales særlige indsatser med AKT team

Digital mobning:

Digital mobning forstås som krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sms eller på de sociale medier (TicToc, Snapchat, Instagram mm.). Et andet eksempel er, at man tager og deler billeder af andre uden at have fået deres samtykke, så personen udstilles enten uden at vide det - eller at ville det.

Hvordan forebygger vi digital mobning?

Når vi skal forsøge at undgå digital mobning har forældrene/hjemmet en væsentlig rolle – ligesom samarbejdet mellem skole og hjem og forebyggende forløb i undervisningen også er vigtige. Vi har en forventning om, at forældrene også imødegår de problematikker, den digitale teknologi har medført og hjemme interesserer sig for deres barns færden og aktivitet på nettet. Barnets liv på nettet er en stor og betydningsfuld del af hans/hendes virkelighed og skal tages lige så alvorligt som oplevelser og erfaringer fra den fysiske verden.

Det er derfor vigtigt, at I derhjemme taler forebyggende med jeres barn om, hvilken slags opførsel der er i orden på nettet, og hvilken der ikke er.

Når I involverer jer i jeres barns internet – og mobilvaner, kan I hjælpe barnet og gøre dets færden på nettet mere sikker. På disse sites er der god information at orientere sig i: https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/foraeldre/

http://cfdp.dk/instagram-og-musical-ly-hjaelp-de-unge-med-deres-indstillinger/

I skolen: I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har vi for øje at give eleverne kompetencer til at færdes sikkert på nettet og til at skelne mellem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden i den digitale kommunikation. Desuden følger vi naturligvis vores antimobbestrategi/Stoptilmob, også når det handler om konflikter i den digitale verden, og vi henter gerne hjælp og vejledning fra SSP, hvis konflikten rækker ud over skolens rammer, eller når vi oplever et behov for særligt tilrettelagt forebyggende forløb.

Læs mere om SSP på https://uir.rudersdal.dk/uir/temaer/ssp

Hvad stiller vi op, hvis et barn udsættes for digital mobning?

Handleplan (forældre):

Tal først og fremmest med barnet om, hvad der er sket. Få barnet til at vise jer sms'en/opslaget og tag om muligt et screenshot

Tag kontakt til mobberens/mobbernes forældre, hvis det drejer sig om nogle, I kender

Tag samtidig kontakt til skolen, hvis den digitale mobning er foregået i skoletiden, er foregået mellem to/flere klassekammerater, eller hvis I har brug for vejledning (klasselærer, AKT, ledelse)

Er dit barn postet på et uønsket billede, findes der hjælp på sitet: https://redbarnet.dk/sletdet/

Hvis den digitale mobning er foregået eller opdages på skolen, følger vi den handleplan der er for håndtering af mobning generelt, og som er beskrevet her i vores trivselsstrategi.

Forebyggende kan det være en god idé, hvis I har en aftale med jeres

barn om, at alt hvad der kommunikeres om, deles og kommenteres på i den digitale verden, potentielt skal kunne tåle at blive set af en voksen (mor eller far).

Til forældre, der oplever mobning (uanset hvilken slags) af/ hos eget barn, en klassekammerat, eller i gruppen:

Vær åben, hvis du får en henvendelse fra skolen, SFO eller fra andre forældre om mobning i dit barns klasse.

1.Kontakt først klasselæreren og evt. resten af teamet – fremfor skolens ledelse

2.Udgangspunktet for at få løst mobningen er en åbenhed hos alle parter. Skolens personale ser og oplever ikke alt, så vi har brug for forældrenes øjne

3.Samarbejd med skolen om det videre forløb

Evaluering af denne plan:

  • •Anti-mobbestrategien og handleplanen evalueres hver 3. måned i forhold til aktuelle og igangværende sager
  • •Der måles med jævne mellemrum på trivslen i klassen med værktøjet Klassetrivsel.dk
  • Klage:
  • Hvis man ønsker at klage over planen eller manglende tiltag fra skolens side, skal klagen rettes skriftligt til skolens bestyrelse, som vil tage stilling til den enkelte henvendelse

28/08 2020

Skolens ledelse og AKT team