UU-vejledning
Vejledning om uddannelse og erhverv varetages af UU-Sjælsø og foregår i samarbejde mellem skolens ledelse, lærere og UU-vejlederen. Vejledningen ydes lokalt på skolen.
UU-vejleder Lisbeth Kornerup træffes som regel på skolen tirsdage eller onsdage.
Træffes desuden alle hverdage på mobil 7268 4471 eller via mail: lisbeth@uu-sjaelsoe.dk
Vejledning i 7. – 9. klasse
UU-vejlederens vejledning af eleverne foregår som:
• kollektiv vejledning for alle
• gruppevejledning
• individuel vejledning
UU-vejlederen indgår i arbejdet med:
• obligatoriske introduktionskurser til ungdomsuddannelser i 8. klasse (5 dage)
• uddannelse og job
• erhvervspraktik i 9. klasse
• brobygning til ungdomsuddannelser i 9. klasse
• UU-Sjælsøs uddannelsesaften, uddannelsesmesse, forældrearrangementer
• uddannelsesplan og studievalgsportfolio
• initiativer, der bidrager til, at den unge bliver uddannelsesparat
• overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
• gæstelærerbesøg, virksomhedsbesøg
• information om vejledningsportaler som f.eks. evejledning.dk, www.ug.dk og uu-sjælsø.dk
På baggrund af skolens oplysninger om elevens karakterer samt personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger vurderer UU-vejlederen elevens uddannelsesparathed i 8. og 9. klasse. Skolen informerer skriftligt om den første parathedsvurderings resultat.
Nærmere herom vil blive oplyst via Forældreintra.
Ungdommens Uddannelsesvejledning – UU-Sjælsø – er et samarbejde mellem Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal kommuner om vejledning af unge fra 7. klasse til 25. år.