Medlemmer af skolebestyrelsen
Stine Møllebro
Bestyrelses formand
“Jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2022 og bestyrelsesleder siden 2025.
Til daglig arbejder jeg i Team Danmark med karriere- og talentudvikling, hvor jeg beskæftiger mig med at skabe rammer for menneskelig, sportslig og faglig udvikling på højt niveau. Det perspektiv bringer jeg aktivt ind i bestyrelsesarbejdet.
Jeg er optaget af at udvikle skolen i respekt for dens værdier og traditioner, samtidig med at vi sikrer, at den står stærkt rustet til fremtiden – til gavn for både elever, medarbejdere og ledelse. Derudover har jeg et særligt fokus på, at bestyrelsen arbejder professionelt og i et velfungerende samspil med skolens ledelse, så vi sammen kan skabe kvalitet i beslutningerne og styrke i eksekveringen.
Jeg tog Stifinderprogrammets lederuddannelse i 2023 samt en bestyrelsesuddannelse i 2026, som jeg anvender i arbejdet med strategi, ledelse og et professionelt bestyrelsesarbejde.
Jeg er forælder til tre børn på skolen.
“
Ina Kristensen
Bestyrelses Næstformand
“Jeg er mor til to piger, som begge går på Birkerød Privatskole, og jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2019.
Mit engagement i bestyrelsen udspringer af et ønske om at bidrage til en skole, hvor børn trives, lærer og udvikler sig i et sundt fællesskab.
Skolen har mere end 100 års historie, og jeg er optaget af at værne om skolens gode traditioner, samtidig med at vi udvikler skolen med blik for fremtiden.
Til daglig leder jeg et team, der arbejder med digital forretningsudvikling, og jeg bringer gerne min erfaring med strategi og udvikling ind i arbejdet for skolen.
“
Kasper Emil Hansen
Bestyrelses medlem
“Jeg er opvokset i Birkerød og har selv gået på Birkerød Privatskole, som har haft stor betydning for mig – både fagligt og menneskeligt. I dag har jeg en pige på skolen og en dreng, der starter i 2026, og mit engagement i bestyrelsen udspringer af et ønske om at give noget tilbage til en skole, der har givet mig så meget.
Til daglig arbejder jeg som CCO i et konsulenthus, hvor jeg har ansvar for kommerciel strategi, partnerskaber og udvikling af organisationer. Gennem mit professionelle virke har jeg solid erfaring med bestyrelsesarbejde, strategiske processer og governance, som jeg håber at kunne bringe konstruktivt i spil i bestyrelsens arbejde.
Jeg trådte ind i bestyrelsen i 2025 og er motiveret af ønsket om at bidrage til, at Birkerød Privatskole fortsat er et trygt, ambitiøst og værdibaseret sted for både børn, forældre og medarbejdere – nu og i fremtiden.
“
Christian Boje Vilstrup
Bestyrelses medlem
“Jeg er far til 2 piger, som begge går/har gået på Birkerød Privatskole (min ældste datter dimitterede fra skolen i 2025). Jeg har været medlem af skolebestyrelsen siden 2021. Mit engagement i bestyrelsen udspringer af at ville bidrage til en skole, der vægter fællesskab, høj trivsel og høj faglighed. Skolen har mange gode traditioner, som vi skal holde i hævd, samtidig med at vi løbende skal udvikle skolen, så børnene bliver klædt på til fremtiden. Til daglig er jeg leder af den juridiske funktion i en større virksomhed.”
Michelle Bager
Medlem
“Jeg er mor til tre piger, hvoraf de to yngste går på Birkerød Privatskole, og jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2025.
For mig er skolen rigtig vigtig, og jeg vil gerne bidrage til at skabe en tryg og fagligt stærk skole, hvor børn trives og lærer i fællesskab.
Til hverdag arbejder jeg som selvstændig journalist og tv-producent og bruger gerne min viden inden for kommunikation, strategi og ledelsesudvikling.
Jeg har også erfaring fra andre bestyrelser og gennemførte i 2026 en bestyrelsesuddannelse.“
Nina Stenvang Holmsgaard
Medlem
“Jeg arbejder som studievejleder på Københavns Universitet, hvor jeg blandt andet arbejder med trivsel, motivation og særlig støtte.
Jeg håber, at mit blik for alle typer elever og en holistisk tilgang til skolens mange opgaver kan komme bestyrelsen til gode.
Jeg tiltrådte bestyrelsen i 2025 og er mor til 2 børn i indskolingen samt en skolestart i 2028.“