Lærere

Præsentation af underviserne:
Johan Luth-Svan (JL):

Jeg underviser i Birkerød Privatskoles Musikskole og er også skolens IT ansvarlig og Musikskoleleder. Jeg underviser primært i trommer, sammenspil for 7. – 9. kl. og musikproduktion, og har gjort det på skolen siden 2011. Jeg brænder for at lære børn at spille musik. Vi starter alle trommelektioner med at spille en ny sang, uden at have øvet den og derved blive gode til at bruge vores musikalske intuition og det arsenal af grundbeats trommeeleven løbende opbygger. Eleven bliver særligt dygtig til at spille hele sange fra start til slut, og musik sammen med andre.

Målet er musikalske succesoplevelser, på alle niveauer. Det er lige fra den første undervisningsgang til den øvede elev, der knækker koden til et kompliceret beat. Eller mit sammenspilshold, der kigger på hinanden og siger: ”Wow, var det lige os, der lød så fedt!?”

Formlen er: Succesoplevelse -> Selvtillid = Spilleglæde. Gentag.

Jeg underviser mandage og onsdage.

Tobias Simonsen (TS)
Jeg er uddannet i rytmisk guitar og komposition fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Jeg har undervist i guitar, klaver og sammenspil siden 2015, på efterskoler og musikskoler og privat elever. Mit mål med undervisningen er, at eleverne både bliver udfordret og inspireret, og at musikken altid føles levende, sjov og meningsfuld. Jeg lægger vægt på, at undervisningen sker i et trygt og positivt rum, hvor eleven kan udvikle sig og finde sit eget udtryk på instrumentet. Jeg elsker selv at spille og komponere musik og har gennem årene medvirket i mange forskellige projekter – lige fra jazzorkestre og som komponist til film og computerspil.
Tobias Kobberup (TK):

Mit navn er Tobias Kobberup og er 26 år. Jeg har danset siden jeg kunne gå og haft stor glæde med det. Jeg har undervist i dans i 7 år på VJC Dans i Hillerød. Fra helt små elever på 5 år, op til 25 årige. Jeg har 3 bronze medaljer til VM, i freestyle electric boggie og blev top 18 til VM i hiphop.

Dansetimerne på Birkerød Privatskole, står på hygge, glæde og sjove koregrafier, som alle kan finde ud af.

Jeg underviser onsdage.

Mette Heister (MEH):

Jeg er uddannet i Musikvidenskab fra Københavns Universitet og har efteruddannet mig som certificeret talestemme- og sangcoach på Voice Coach Academy v. Klaus Møller. Jeg har undervist i solosang og klaver på Birkerød Privatskoles musikskole siden 1996. Målet for min undervisning er, at det skal være sjovt og rart at gå til musik for at kunne lære. Og at kontakten mellem eleven og mig altid er god og tryg, og at vi kommer til at grine mindst én gang til hver musiklektion.
Jeg elsker selv at synge og spille klaver og synger i et kor, der hedder Læderhalsene. Ofte spiller jeg klaver og synger til alle mulige arrangementer – bryllupper, begravelser og fester. Når jeg ikke er på Birkerød Privatskole, underviser jeg i kor, teatersport og Vocal performance på en højskole.

Jeg underviser mandage og onsdage.

Rasmus Vorm (RV):

Jeg er uddannet på Musikkonservatoriet i Odense, hvor jeg blev færdig med min kandidat i rytmisk musik og musikpædagogik i 2021. Jeg har undervist på Birkerød Privatskole siden 2022 i trommer, klaver og guitar. Derudover har jeg Stemmenøglen – Det Musikalske Værksted, som et tilbud for elever i 0.-2. klasse. Det kan du læse mere om længere nede i dette program. Mit hovedfokus i undervisningen er at skabe et behageligt læringsmiljø for eleverne, som gør at de glæder sig til undervisningen. Det er vigtigt for mig, at de går derfra fuld af inspiration og motivation. Ved de elever, hvor jeg kan fornemme motivationen for at blive udfordret yderligere, bliver jeg mere faglig og teknisk omkring undervisningen.

Jeg underviser onsdag, torsdag og fredage.

Mie Kristine Vinter (MKV)

Jeg underviser skolens billedskolehold og har gjort det siden 2019.  Derudover har jeg undervist i de praktisk/musiske fag på Birkerød Privatskole siden 2015. Jeg er uddannet billedkunstlærer og har en uddannelse som kunst- og kulturformidler fra Den Danske Scenekunstskole. Jeg brænder for at skabe lærerige og legende rum, hvor børnene får lov til at udfolde sig kreativt og eksperimenterende med forskellige materialer og udtryk.

Jeg underviser mandag eftermiddag.